| Om Store Brand i Balle By 1790 |
 Note: «b»Den store brand i Balle by fredag den 14. maj 1790
«u»«/b»Indsamlet og skrevet af«/u»; Opdateret 22. maj 2005.
Vagn Lihn Kristensen
«b»
«/b»Branden opstod i Peter Jensen vaagningshus i stråtaget og bredte sig hurtigt til de tæt liggende gårde i Balle by. Ilden opstod omkring kl. 10 formiddag medens mændene var draget i marken for at så rug. Da de så røgen kom de hurtig hjem til den brændende by.
Der var en stærk vestenvind så branden bredte sig hurtigt. I løbet af de to timer branden varede, kom der mange folk ilende til fra andre byer. De brændte bygninger var alle af bindingsværk med stråtag, i alt 6 halvgårde hvert med deres vaagningshus, smeden og skolen i Balle by lagde branden i aske.
Et par dage efter branden bekendte Christen Rasmussens hustru Elisabeth Nielsdatter om natten for sin mand, at hun havde sat ild til Peter Jensens stråtag i vaagningshuset. Hun havde endda gået rundt i Balle by og fortalt, at det var hende der var årsagen til branden, men hun var blevet i tvivl om det var Peter Jensens ovn, hvor man netop den dag var ved at bage brød der var skyld i branden, og hun trak derfor sin tilståelse tilbage. Hun forklarede, at hun var bange for den straf der kunne vente hende.
Elisabeth Nielsdatter havde set nogle revner og sprækker udvendig i ovnen, men ingen indvendige utætheder, den var altså ganske tæt. Ovnen kunne stadig ses, da den stod tilbage efter branden.
Ved forhøret den 28. juni 1790 forklarede Elisabeth Nielsdatter at hun havde sat ild til nogle tynder (indholdet af en fyrsvampe), som hun satte i stråtaget i Peder Jensens vaagningshus, over tagskæget i husets vestre ende, som derved satte brand i taget. Ilden bredte sig derfra først til hendes eget hus, idet Peter Jensen huse og deres eget lå tæt op af hinanden dog uden at være sammenbygget. Ingen havde set hende sætte ild til huset og straks derefter gik hun hastig ind i sit eget hus.
Den første der opdagede branden forklarede Elisabeth Nielsdatter var Peder Jensens kone Maren Nielsdatter, der kom løbende og råbte at der var ild i hendes hus. De begyndte straks at redde hvad reddes kunne, men Elisabeth Nielsdatter havde slet ingen hastværk med at redde sit eget før andres var reddet. Da Christen Rasmussen var kommet hjem fra marken, stod hans hustru Elisabeth Nielsdatter i stuen med sammenlagte hænder og så ud af vinduet. Fra Christen Rasmussen og Elisabeth Nielsdatter hus blev der af naboerne reddet to kister og nogle sengeklæder.
Elisabeth Nielsdatter blev spurgt ved forhøret om hun så at taget i Peter Jensens hus blev antændt af de tynder hun havde sat i taget?, og hvor længe hun blev ved huset? Hun svarede, at hun ikke så at taget blev antændt, og hun straks var gået fra brandstedet, uden at nogen havde bemærket hende.
Elisabeth Nielsdatter blev spurgt hvorfor hun havde antændt den frygtelige brand, om hun ikke var så oplyst i sin kristendom at hun syntes, at det var en syndig foretagende og ulykke hun havde gjort? Hun svarede, at da hun havde påsat ilden syntes hun det var synd, men før det skete gjorde hun sig ingen tanker derom.
Elisabeth Nielsdatter forklarede at der intet uvenskab, had eller vrede var imellem hende og de andre beboer i Balle by, hun kom godt ud af det med Peter Jensen og hans kone Maren og alle andre i byen.
De sidste tre år havde hun til tider været tungsindet. Hun forklarede, at det var usandt, at hun havde tilbøjelighed til drukkenskab. Hun havde en tid været forvirret i hovedet og det kunne ikke nægtes, at hun i sådan en situation havde lyst til at drikke brændevin
Elisabeth Nielsdatter's mand Christen Rasmussen forklarede det således: Hans kone var meget angst og hendes sind var skrøbelig, hun var angrebet af en svaghed hvormed der fulgte hjertesmerter, trykning i mellemgulvet, hvilken svaghed blev lindret ved en dram eller et glas brændevin.
Peder Jensen som havde været nabo til Elisabeth Nielsdatter i 29 år havde intet at klage over. Han vidste godt at hun kunne lide brændevin, men aldrig set hende beruset.
Sognepræsten Morten Reenberg skriver 25. februar 1791: Elisabeth Nielsdatter har opholdt sig i min anbetroede menighed i 30 år, da hun var i tjeneste hos Kammerråd Daniel Fischer til Vester Kejlstrup inden hun 1761 blev gift med Christen Rasmussen. I den tid har hun ført et kristeligt liv og været arbejdsom og flittig, så jeg med sandfærdighed kan sige, at jeg aldrig har hørt nogen menneske sige noget lastfærdigt om hende, førend den ulykkelige ildebrand, da adskillige beskyldte hende for drukkenskab, men derimod har Peder Jensen og skoleholder Christian Rasmussen hustru begge af Balle by tilstået, at de aldrig har set hende beskiænker = (beruset). Hun er derimod fra Påske til den tid hvor ildebranden skete, været meget forvildet.
Selv har jeg på embedes vegne som sognepræst for Gødvad - Balle menigheder adskillige gange været hos hende i Balle by, mens hun der var under vagt. Hver gang fandt jeg hende som et afsindigt menneske, hvorfor jeg ikke kunne give hende Alterets Sakramenter.
Elisabeth Nielsdatter havde sagt undskyld til beboerne i Balle by for sin afskyelige og ugudelige gerning. Det fremgår af afhøringsjournalen, som om beboerne og vidnerne godt ville beskytte hende trods hendes ugerning. Ved retsmødet var hverken Peter Jensen eller Niels Pedersen og hustru mødt, som derfor blev udsat til den 5. juli 1790.
Imellem forhørene 28. juni til 5. juli 1790 blev Elisabeth Nielsdatter holdt under vagt i Balle by, efter overlevering skulle det være foregået i smedjen, men da smedjen var brændt ved branden må det sikkert være sket et andet sted.
Da Elisabeth Nielsdatter frivillig for retten bekendte sin ugerning, så herredsfogeden sig pligtig til at transporterer hende til Viborg arresthus og indsætte hende her som væverske medens retssagen mod hende blev ført.
Retsmødet der var berammet til den 8. februar 1791 blev udsat i 4 uger, da Elisabeth Nielsdatter på grund af svaghed i benene ikke kunne tåle at blive transporteret den lange vej til tingstedet i Hinge.
Ved retsmødet den 4. april 1791 blev det oplyst, af Arrestantinden Elisabeth Nielsdatter beskikket forsvarer Prokurator Linnet fra Clausholm, at hun var syg og hverken kunne gå eller stå, og bad derfor at blive forskånet for rejsen fra Viborg arrest til tingstedet i Hinge.
Igen ved det berammede retsmøde den 18. april 1791 blev det oplyst at Elisabeth Nielsdatter skal befinde sig så slet i helbred og sinds forfatning at det for hende er umuligt at komme. Retsmødet blev udsat til den 26. april.
Distrikts Kirurgen Zedlitz, (direkte oversat), Viborg har erklæret 25. f. m. under embedes ed: At han ved at undersøge bemeldte Elisabeth Nielsdatter i arresten har funden hende krampagtig sammendragen, og næsten berøvet alt forstands brug. Dette vidnesbyrd viser, at hun har været blottet for de forstands evner som nødvendig bør findes hos den, hvilken handling og dens følger kan tilregnes, og hendes ganske svaghed under Ildebranden røber tydelig, at hun på den tid da hun antændte sin nabos hus ikke må have besiddet sin fulde fornuft, thi i så fald kunde der ikke uden en af disse 2de årsager til Ildens påsættelse: Enten efter men at ingen af disse årsager har bestemt hende til Ildens påsættelse, thi der findes ikke mindste til, at hun har hvilket hverken eller hendes egen bekendelse giver anledning til at tro, og dersom hun havde påsat Ilden for dermed at finde lejlighed til at gøre sig ulovlig vinding, havde hun ikke alene søgt at redde sit eget, hvilket hun var ubekymret om, men end og ikke forholdt sig så uvirksom og ligegyldig under Ildebranden, at hun som vidnerne forklarer, skulle have stået i sit eget hus med sammenlagte hænder og set ud af vinduet. Da altså ingen af foran førte motiver kunne bestemme hende til den forøvede gerning, ligesom hun ikke selv har kunnet forklare hvad dertil bevægede hende, så denne omstændighed være temmelig overbevist om, at hun da Ilds påsættelsen skete, har haft mangel på fornuften, og at denne hendes gerning, om hun levede, ikke kunde blive tilregnelig. Som en følge heraf finder bøder og boeslods forbrydelse ikke sted ved denne sags pådømmelse, efter straf er uanvendelig på ufornuftige og døde menneskers handlinger. Kun skadens erstatning kan hendes efterladte fælles bo ikke fritages for at udrede. Så snart den fornærmede og beskadigede ikke kan tabe sin ret til skadens gæld hos en ufornuftig denne sags beskaffenhed.
Vidner ved retsmøderne var alle gårdfæster fra Balle by:
«tab»Peder Jensen Munk,«tab»«tab»Balle by«tab»Neder Buskelund
«tab»Søren Bækmand«tab»«tab»«tab»do«tab»«tab»Balle Hedegaard
«tab»Søren Pedersen«tab»«tab»«tab»do
«tab»Niels Laursen«tab»«tab»«tab»do
«tab»Peder Andersen Foged«tab»«tab»do«tab»«tab»Ballelund
«tab»Hans Nielsen Overgaard«tab»«tab»do
Overnævnte mænd bevidnede rigtigheden af det brandslidte ved med ed og med oprakte finger efter loven at sige sandheden såvel om branden, som om rigtigheden og om de brændte bygninger og deres indbo.
Ved retsmødet 23. maj 1791 fremlagde en attest fra præsten for Sønder sogn menighed i Viborg hr. H.C. Zahrtmann som viste, at Elisabeth Nielsdatter er død i Viborg arresthus den 9. maj 1791 og begravet den 19. maj ved de fattiges jorde i Viborg.
Sønder sogns kirkebog, Viborg - Dødsregister HMB 236-6 5/6.
9. mai 1791. Nr. 13.
Arristantinden Elisabeth Nielsdatter fra
Balle, i sit 47de aar var arresteret
For medelst mistanke og beskyldning for
Begaaet Moorbrand.
Begravet 19. mai bag husene ved de fattiges jorde.
«b»Dom: Lysgaard og Hids Herreders Ret den 23. maj 1791.«/b»
Herredsfoged Christian Tolstrup afsiger dom over Elisabeth Nielsdatter. De 8 Domsmændene er: Peder Andersen af Serup, Niels Hansen og Hans Pedersen af Holm, Niels Jensen af Frausing, Christen Christensen af Vinderslev, Søren Poulsen af Kjellerup, Knud Sørensen af Dalsgård og Jens Pedersen (Østergaard) af Levring.
«b»Kiendes herved for Rett! «/b»At afdøde Elisabeth Nielsatters Boeslod bør er-
statte den beviislige Skade som Gaardmændene Niels Pedersen, Christen
Rasmussen, Peder Jensen, Laurs Hvoll, Søren Rasmussen og Niels Andersen
og Huusmændene Jens Michelsen Smed og Skoleholderen Christian Rasmussen,
alle af Balle havde lidt ved den af hende den 14 mai f.a. antænte
Ildebrand. De paa hendes Vagthold, dernæst Underholdning, Varetægt
og Bekostninger bør ligeledes udredes af hendes samme af vedkom-
mendes Amt efter Øvrighedens Repartition og Approbation.
«i»Herredsfoged Christian Tolstrup
«/i»
|
Ancestry Chart
Circle Diagram
Descendancy Chart
Family Book Chart
Hourglass Chart
Lifespan Chart
Pedigree Chart
Pedigree Map
Relationship Chart
Statistics
Branches
Families
Individuals
MultiMedia
Place Hierarchy
Repositories
Shared Notes
Sources
View Day
General Search
Technical help contact
Reports
Add to Clippings Cart
